Wathne-huset

Wathne-huset lå ved Fiskepiren i Stavanger.

I Christian Henriksens erindringer fra 1840-årene finner vi følgende;

Lige over for det røde plankeverk, der omsluttede Rosenkildes verft, stod et gammelt, skrøbeligt hus, det saakaldte Wathne-hus. Huset, der beboedes af en hel del gamle folk, var svart af ælde, uden bordklædning, taget skjævt og bugtet og tækket dels med torv, dels med panner. Hvad de stakkels beboere led af kulde, væde og træk, er vanskeligt at beskrive. Huset var i det hele saa elendigt, at det var en skam, at det tillodes folk at bo der. Der var en merkelighed til ved huset: halvdelen af en gammel baad benyttedes som privet!

Huset var eid av Rasmus og Lisebeth Wathne. Sønnene Christian og Cornelius Wathne var sjømenn, og kjent som to av byens sterkeste og flinkeste folk. Her bodde også en gammel danske med kalle-navnet Bekjentaren. Han fortalte ofte barna i området om den gangen han var ombord i en av de danske fregatter og kjempet mot engelskmennene. Også en liten spåkone med livlige øyne bodde i huset. Om kveldene listet byens jomfruer og madammer seg til henne for å få vite deres skjebne. Ofte kom også menn i samme ærend.

I gårdsrommet hang det fiskeredskaper som tilhørte de øvrige beboerne som var fiskere. På loftet var det en gammel stor kiste som inneholdt Lisebeth sin brudekjole av silkebrokade i alle regnbuens farger. Det var helst jentene som interesserte seg for innholdet i kisten. Guttene var mer opptatt av sabelen til Rasmus som hang oppunder taket i stuen. Sabelen hadde vært brukt under napoleons-krigen, og i guttenes fantasi ble rustflekkene på sabelen til blod.

Kilde: Verket - Fra seil til presse. Erling Jensen. Piren Forlag 2016.

Til hovedsiden